At forstå undgåelsesfælden har været en gamechanger for mig, både privat og i mit arbejdsliv som psykolog. Når vi mennesker sidder fast i noget svært, er undgåelsesfælden næsten altid på spil. Undgåelsesfælden forklares bedst ved det tankeeksperiment, hvor du ikke må tænke på en lyserød elefant. Du må tænke på alt andet end en lyserød elefant, resten af dagen. Så tænker du meget mere på en lyserød elefant, end hvis du ikke havde fået den opgave. Eller hvis du ikke vil være usikker, bliver du usikker over at være usikker. Må du ikke være ked af det, bliver du ked af, at du er ked af det. Så har vi forstærket det, vi gerne ville slippe af med.
Vi lærer i vores kultur, at vi skal flytte fokus, komme videre og tænke positivt, og det sender os ofte direkte ind i undgåelsesfælden. Vi tror, at vi kan og skal være glade hele tiden og bekæmper de såkaldt negative følelser og vupti – så har vi utilsigtet forstærket dem.
Det du slås mod i dig selv, slår igen. Det du flygter fra, følger efter dig. Du finder ro og kærlighed i dit følelsesliv, ved at gøre det modsatte, at lære at favne og rumme dine følelser, dem alle sammen.
“Følelser er som små spøgelser, der hjemsøger os. De bliver ved med at komme og banke på, indtil vi lukker døren op og inviterer den indenfor”. De vil gerne have et hjem i vores hjerter. Citatet er fra min bog Hel dine følelser, hvor du lærer om undgåelsesfælden og at gøre alle dine følelser til værdsatte dele af den helhed, du er som menneske. Du får en ny strategi på repertoiret, hvor du hverken skubber følelserne væk eller bliver overvældet af dem, men lærer at rumme dem, som himlen, der rummer al slags vejr.
0 kommentarer