Rigtig mange mennesker stiller spørgsmålet “hvorfor er jeg ikke glad?”. Vi forsøger ofte, at være i godt humør. Det er et kulturelt ideal, at vi altid skal være i godt humør. Et ideal som er fuldstændigt umuligt at leve op til. Alt forandrer sig hele tiden, livet er i konstant forandring. Hvordan skulle dit følelsesliv kunne være præcis på samme måde hele tiden, mens alt andet forandrer sig?
Dit følelsesliv er som vejret, nogle gange skinner solen fra en blå himmel, andre gange er der overskyet, uanset, hvor meget du gør dig umage. Det er når vi tror, at vi bør være glade hele tiden, at vi lider allermest.
Kender du nogen, der er glade hele tiden? Jeg gør ikke. Jeg kender nogle som er gode til at se ud, som om, de er glade hele tiden, i et forsøg til at leve op til idealet. Nogle der fx altid smiler, når de er på arbejde, for så når de kommer hjem, at lade det “dårlige humør”, irritationen og frustrationen, som de ikke kunne vise i løbet af dagen, gå ud over familien. Jeg kender nogle der viser en facade af overskud, som så trækker sig ind i sig selv og hengiver sig til et andet humør, når de er alene med sig selv.
Ideen om at vi altid skal være i godt humør, trænger til udskiftning. Ideen er blandt noget forældet kulturelt tankegods, som trænger til opdatering. Som sangeren “Gulddrengen” sang i X-factor for en måned siden: Det er okay at være ked af det.
Og det er mere end okay. Det er menneskeligt og naturligt. Og jo mindre vi gør vores såkaldt “negative følelser” forkerte, jo mere vi accepterer dem, jo bedre får vi det.
Kh psykolog, Camilla Bruun
0 kommentarer